Den grønne omstilling af personbiler bliver et langt og sejt træk, men det kommer til at batte på den lange bane, i forhold til at mindske CO2 udledningen. Det slog Anders Eldrup, Formand for ’Kommissionen for grøn omstilling af personbiler’ fast, da han gæstede Transportøkonomisk Forening, for at fortælle om kommissionens 1. delrapport, som udkom i starten af ugen.
Kommissionens arbejde med at forme kursen for den grønne omstilling af personbiler har taget udgangspunkt i 5 pejlemærker, udstukket af regeringen:
· Sikre mange elbiler
· Sikre CO2 -besparelse
· Ingen udgifter for statskassen
· Samfundsøkonomisk neutralitet.
· Fordelingsvirkning (høj/lav indkomst, by/land)
10 års plan
Regeringens mål er at reducere CO2-udledningen med 20 mio. tons/år frem mod 2030, og eftersom den samlede transportsektors årlige CO2-udledning udgør 14 mio. tons, er det et logisk sted at sætte ind.
Den ene halvdel at de 14 mio. tons CO2 udledes af godstransport, hvilket kommissionen ikke har beskæftiget sig med. De sidste 7 tons udledes af personbiler, men ifølge Anders Eldrup er det urealistisk at personbilers CO2 udledning er minimeret med mere end 1 ton CO2 i 2030.
Hovedårsagen er, at den enkelte forbruger i gennemsnit beholder sin bil i mere end 15 år, hvilket gør at udskiftningen af bilparken – på ca. 2,7 mio. personbiler – sker langsomt. Den gode nyhed er, at når først alle diesel/benzinbiler er væk fra vejene, er målet på de 7 tons CO2 reduktion nået. På længere sigt giver det således rigtig god mening at arbejde for en udfasning af diesel/benzinbiler, selvom vi først ser effekten længere ude i fremtiden end 2030, uddyber Anders Eldrup.
EU forhindrer forbud mod fossilbiler
Der er rejst et politisk ønske om, at man fra 2030 kunne lave et forbud mod fossilbiler – men det må man ikke ifølge EU-regler, forklarer Anders Eldrup.
Kommissionen har i stedet arbejdet med at vride afgiftsstrukturen, så fossile biler bliver dyrere og grønne biler billigere. På den måde ender vi ifølge Anders Eldrup næsten samme sted, som hvis man havde lovgivet. Kommissionen har dog ikke kunnet tegne en model ved brug af incitamenter, som med samme konsekvens som lovgivning garanterer, at der ikke sælges fossilbiler efter 2030.
Kommissionens seks værktøjer – pisk og gulerod
For at komme videre i processen med at få udskiftet fossile biler med elbiler fremhæver Anders Eldrup vigtigheden i, at politikerne lander en hurtig og bred politisk aftale på baggrund af kommissionens delrapport, som er udmundet i fire modeller.
Anders Eldrup påpeger, at der er to vigtige forudsætninger for modellerne, der skaber en usikkerhed i forhold til udregningerne:
Det er usikkert, hvor hurtigt elbiler falder i pris sammenlignet med fossilbiler, og hvor meget dyrere end elbiler, fossilbiler skal være, før folk vil foretrække at købe en elbil.
Det er usikkert hvordan bilkøbernes adfærd vil ændre sig fremadrettet. Hvis en fossilbil og en elbil koster det samme, vil flest købere på nuværende tidspunkt vælge en fossil ud fra et tryghedsprincip. Men hvornår skifter det? – Men andre ord, hvornår bliver vi trygge ved at vælge en elbil frem for den kendte fossilbil?
Med disse forbehold i baghovedet præsenteres kommissionens 6 værktøjer her:
1: Registreringsafgiften: Som udgangspunkt er registreringsafgiften for alle slags biler den samme. Hvor fossilbiler betaler 100 pct., så foreslås følgende indfasning af elbiler (som med vindmøllerne, der fik subsidier i starten):
Fra nu til 2024: Elbiler kører videre med den meget lave registreringsafgift, der gælder i dag.
Fra 25 til 2029: Elbilerne trappes gradvist ind i registreringsafgiftssystemet, med en lille årlig justering, som ender på 50-60 pct. af den fulde afgift i 2030.
2: CO2 afgift: Ud over at fossile biler betaler 100 pct. i registreringsafgift, har kommissionen opfundet et nyt element – en CO2 afgift. Den registreringsafgift, som en fossilbil skulle betale efter det simple system, forhøjes i forhold til den enkelte bils CO2-udledning. En elbil udleder nul CO2 – så ingen forhøjelse af registreringsafgiften.
Jo mere CO2 en fossilbil udleder, jo større forøgelse af registreringsafgiften.
3: Nyt element – penge i hånden til elbilskøbere: For at gøre de mindre elbiler konkurrencedygtige er kommissionen kommet frem til, at man bliver nødt til at give folk penge for at købe en elbil i en overgangsperiode.
Kommissionen vil indføre et nyt årligt tilskud, på mellem 2500-5000 kr., afhængig af beskatningsmodel. Købes en elbil i 2022, får man tilskuddet 9 gange – i 2029 kun én gang. Det giver folk tilskyndelse til, ikke at vente for længe med at købe, og det virker relativt bedre for de billigere elbiler.
4: Brændstof – dyrere benzin og diesel: Kommissionen vil øge benzinafgiften med 1 eller 2 kr: 1 kr. i 2021, og 1 kr. yderligere i slutningen af 2020erne.På den måde disfavoriseres fossilbilerne ved køb af brændstof, med henblik på at skabe vrid i konkurrencesituationen, men uden at bidrage væsentligt til øget grænsehandel.
5: Ejerafgift: Kommissionen har ikke lavet nogle ændringer af ejerafgiften, da den er skrap i forvejen: En elbil betaler 660 kr. om året, mens en fossilbil kan betale op til 23 tusind kr. om året.
6: Nytænkning med eksternaliteter i afgiftssystemet: Kommissionen har regnet sig frem til en årlig afgift. der modsvarer den skade bilerne øver på samfundet, i.e. slid på vejen, luftforurening, ulykker, trængsel mm.Nogle skadesvirkninger er de samme for elbiler og fossilbiler – ulykker mv. – mens andre er forskellige – luftforurening mv.
Den årlige skade, som en elbil forvolder: 6100 kr. For en fossilbil er tallet 8100 kr.
Det ideelle afgiftssystem skal afspejle dette, så de løbende afgifter skal være godt hhv. 8000 og 6000 kr. Det er ifølge Anders Eldrup første gang man i et afgiftssystem har set på eksternaliteterne og søgt at få dem ind i afgiftssystemet.
Kommissionens anbefalinger
Hvis man fortsætter med det afgiftssystem vi har i dag, vil der ifølge kommissionens udregninger være 400.000 elbiler på de danske veje i 2030.
Det tal skulle gerne være væsentligt højere, hvis regeringens mål skal indfries, og man vil kunne nå langt ved at anvende de 6 værktøjer kommissionen har udtænkt, siger Anders Eldrup. Han påpeger dog, at det skal gøres forsigtigt for at undgå store samfundsøkonomiske omkostninger. For eksempel har kommissionen kigget på erfaringer fra udlandet. I Frankrig hævede man dieselafgiften, hvilket gav anledning til stor protest fra folk på landet (De Gule Veste, red.). Den erfaring viser, at vi skal være varsomme med at lave store ændringer fra den ene dag til den anden, forklarer Anders Eldrup. Når vi har kigget mod Norge, som i dag har mange elbiler, kan vi også se at det er kommet med en pris. Det har for det første kostet statskassen mange penge, og for det andet er det endt med at være den rigeste 10. del af befolkningen der har fået gavn af statspengene, forklarer han videre.
Så selvom kommissionen har gjort hvad de kunne, har det ikke været muligt at finde en model, der når målet og samtidig opfylder alle fem parametre inden 2030 – men vi er kommet frem til en række modeller, som kan få os et stykke af vejen, siger Anders Eldrup.
Kommissionen ender derfor med at anbefale en brug af modellerne, som sigter mod 750 tusind elbiler på vejene i 2030. Det vil ifølge Anders Eldrup ende med en rimelig målopfyldelse af alle regeringens fem hensyn, til trods for, at ingen af dem bliver fuldt tilgodeset. I sidste ende er det nu op til politikerne at tage stilling til fremgangsmåden, siger han.
Interesserede kan se den omtalte delrapport her.