Godskonference: Vores sektor skal drive regeringens klimaambition, siger minister

Professor Alan McKinnon giver sin præsentation, Decarbonising the Movement of Freight.

Professor Alan McKinnon giver sin præsentation, Decarbonising the Movement of Freight.

”Logistikbranchen står for 10-11% af den globale CO2-udledning – en udledning der er svær at komme til livs, da branchen er meget afhængig af fossile brændstoffer. Alt tyder samtidig på, at sektoren vil øge sin vækst, hvilket selvsagt gør udfordringen større.”

Sådan lød det fra professor i logistik, Alan McKinnon fra Kuehne Logistics University, Hamburg, der gæstede dette års udgave af TØF’s Godskonference, der også havde fint besøg af landets Transportminister, Benny Engelbrecht.

Godstransportens CO2-udfordringer

Temaet for konferencen var ’Effektivisering, Digitalisering og Klima’, og Alan McKinnon åbnede konferencen med et oplæg, der satte fokus på de udfordringer godsbranchen står overfor i bestræbelserne på at reducere udledningen af CO2.

”Med den aktuelle stigning i CO2-udledningen vil det globale CO2-budget være brugt om 10 år. Der er desuden forskning, som peger på, at vi på nuværende tidspunkt kun har 67% chance for at holde den globale temperaturstigning under de afgørende 1,5 grader. Så vi skal handle nu”, understregede McKinnon.

Og der bliver handlet - 77 lande har i skrivende stund forpligtet sig til at være CO2 neutrale i 2050, men der er ifølge McKinnon lang vej igen før godsbranchen kan bidrage positivt til det regnskab:

”Vi skal regne med en vækst i ton-kilometer på 3,3 gange niveauet fra 2015-2050, og med den politik der på nuværende tidspunkt bliver ført, vil CO2-udledningen fra godstransport stige fra det nuværende niveau til 118% i 2050. Selv med et meget øget ambitionsniveau, vil udledningen om 30 år ligge 21% over den nuværende udledning”.

Kræver en CO2-neutral godsbranche nedgang i vækst?

For at nærme os en CO2-neutral godsbranche, er det ifølge McKinnon en vigtig forudsætning, at godsindustrien anerkender og arbejder ud fra konceptet ’CO2-budget’ i stedet for at tænke i ’CO2-reduktion på årsbasis’. Årsagen er, at den akkumulative vækst giver et mere præcist statusbillede af processen hen imod målet. Han mener desuden, at det bliver svært at nå målet om at være CO2-neutral uden decideret at nedbringe væksten.  

En af de bedste muligheder, vi har til at gøre fremtidens transport CO2-neutral, er ifølge McKinnon, elektrificering. Han understregede dog, at elektrificering ikke kan stå alene, og at det i høj grad vil være et samspil mellem forskellige teknologier, der skal bringe godstransporten i mål i forhold til klimaet. Samme budskab lød fra dagens øvrige talere.

McKinnon gennemgik en lang række af disse mulige tiltag for at mindske CO2-udledningen. Nederst på siden kan du kan læse 10 konklusioner fra hans oplæg.

Fra forskning til praksis

Efter Allan McKinnons præsentation blev bolden spillet videre til to branchespecialister, som begge tog forsamlingen med på en del af deres effektiviserings- og digitaliseringsrejse – med fokus på bæredygtighed.

Martin Gadd, Technology Lead hos Stena Line, fortalte blandt andet om, hvordan de ved hjælp af avanceret teknologi samler viden om blandt andet vind- og strømforhold forud for de enkelte ture. På den baggrund kan de optimere deres energiforbrug på hver enkelt sejlads.

Karsten Klitmøller, Region Manager hos GLS Denmark A/S, gav et indblik i, hvordan GLS arbejder med flere initiativer for at fremme den grønne omstilling. De kigger blandt andet på, hvordan de i større omfang kan anvende cykler og elbiler i deres omdeling. Dog oplever de store udfordringer med den nuværende distribution af el, samt udviklingen af el-køretøjer og øgede omkostninger ved investeringer i disse.

Karsten Klitmøller fortalte desuden, at GLS arbejder med ’Tour Planning Tools’ for at optimere deres ruter og dermed nedsætte deres CO2-aftryk.

Det lange seje træk

Transportminister Benny Engelbrecht rundede dagen af med at understrege vigtigheden af en langsigtet strategi for transportområdet, som skal sikre den grønne omstilling, og samtidig sikre vækst og danske arbejdspladser.

”Transportsektoren (indenrigs, red.) står for 29% af det samlede CO2-udslip, så det er i høj grad vores sektor, der skal være drivkraft i at opnå regeringens ambitiøse klimamål,” understregede Benny Engelbrecht.

”Og det er især inden for vejtransport, at denne udvikling skal foregå – det vil sige personbiler/lastbiler og varebiler. Det samlede mål nås ikke ved at fokusere på enkelte løsninger såsom el alene, men i stedet gennem en meget bred vifte af muligheder og løsninger”, uddybede transportministeren.

Alan McKinnons 10 konklusioner:

  1. Freight transport will be a very difficult activity to decarbonisation completely

  2. Electrification with zero carbon electricity will be a major decarbonisation pathway

  3. Electrification option available mainly to road and rail: little prospect of ships and aircraft being electrified by 2050

  4. Electrification of surface modes will require large capital investment in overhead cabling and big improvement in battery performance

  5. Need other supporting decarbonisation initiatives to reduce dependence on low carbon electricity

  6. Combination of energy efficiency gains, better vehicle loading, and modal shift can substantially reduce the energy demands of logistics

  7. Reductions in the carbon intensity of freight transport may be offset by increases in transport demand.

  8. Some of this demand will be generated by need to adapt to climate change and capture greenhouse gases already in the atmosphere.

  9. Given its critical role in maintaining human welfare and climatic adaptation, logistics may have to be exempted from zero-carbon targets

  10. Nevertheless, we must still aim to minimise logistics-related emissions as the well-being of future generations depends on it.

Link til Alan McKinnons hjemmeside: https://www.alanmckinnon.co.uk/