Back to All Events

Fremtidens Kollektive Mobilitet…Nu!

  • Blixens 7 Karen Blixens Boulevard Brabrand, 8220 Denmark (map)

Fremtidens Kollektive Mobilitet…Nu!

Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening inviterer til en ny konference med fokus på den lokale og regionale kollektive trafik.

Hvilke nye mobilitetsløsninger skal i spil og kan de gamle fungere endnu bedre? Er knudepunkter og hubs den hemmelige ingrediens, der skal få det til at hænge sammen? Og hvad med økonomien bag det hele?

Mens vi venter på forslag og idéer fra Regeringens Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet, sætter en ny konference mandag den 8. april 2024 i Brabrand spot på både de nye og gamle mobilitetsløsninger, vi kan gå i gang med nu.

Konferencen vil fokusere på hands-on perspektiv, hvor vi drøfter og præsenterer problemstillinger, som har interesse for repræsentanter fra bl.a. trafikselskaber, bestillere og operatører.

På konferencen vil der blive præsenteret erfaringer fra konkrete kollektive projekter og tiltag, med fokus på at vidensdele og give deltagerne konkrete og håndgribelige ting, de kan tage med hjem til deres daglige arbejde.

Vi tager på konferencen en række temaer op, herunder:

  • Ekspertudvalgets mobilitetskatalog 

  • Dilemmaerne ved samkørsel

  • Udviklingen af knudepunkter og hubs

  • Priser og billettyper i den kollektive trafik

  • Nye kilder til finansiering af den kollektive trafik.

Vi starter med to keynote speakers og derefter er det muligt at deltage i en række sessioner om de forskellige emner.

 

Praktisk info:

Sted:  Blixens, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Program:

9.30-10.30 Morgenbrød og indskrivning

10.30-11.30 Velkomst og keynotes

  • Keynote 1: Kim Kofod Hansen, Udviklingsdirektør i Region Midtjylland

  • Keynote 2: [Navn følger]

11.30-12.15 Sessions 1

Lokale 1

  • Samkørslens dilemmaer, Trine Wollenberg (Vicedirektør, Dansk PersonTransport) & Nicolai B. Sørensen (Kommerciel direktør, Nordjyllands Trafikselskab)

Lokale 2

  • Knudepunkter og Hubs kan drive udviklingen, Line Ellesøe Jarlholm (Projektleder, Midttrafik) & Julie Seung Hee Rømer (Senior Business Development Manager, DSB)

12.15-13.00 Frokost

13.00-13:45 Session 2

Lokale 1

  • Klimagevinsten ved samkørsel, Henrik Gudmundsson (Seniorkonsulent Fremtidens Mobilitet, CONCITO) & Anette Enemark (Mobilitetschef, Movia)

Lokale 2

  • Nytænkning og styrkelse af de individuelle tilbud, Henrik Vestergaard (Planchef, Midttrafik) & Peter Andreas Rosbak Juhl (Udviklingschef, Movia)

13:45-14:00 Pause

14:00-14:45 Session 3

Lokale 1

  • Nye finansieringsmodeller for mobilitet, Susanne Krawack (Mobilitetskonsulent) & Erdem Ovacik (Stifter af Merit Democracy, fhv. Donkey Republic)

Lokale 2

  • Takster, priser og passagervækst, Lotte Braagaard (Sekretariatschef, DOT) & Camilla Bjerrum Hansen (Markedschef, DSB)

14:45-15:00 Pause

15.00-16.00 Afrunding og netværk

I forlængelse af afrundingen – kl. 15.30 - afholder Kollektiv Trafik Forum sit Årsmøde 2024 – alle er velkomne

Pris: 1100 kr for medlemmer af TØF eller KTF, 1750 for ikke-medlemmer. Early Bird inden 29. marts 800 kr for for medlemmer af TØF eller KTF, 1450 for ikke-medlemmer.