Back to All Events

Portvin og transporthistorie – Aggerkanalens betydning for Limfjordens økonomiske udvikling

  • DTL 17 Grønningen København, 1270 Denmark (map)

Portvin og transporthistorie – Aggerkanalens betydning for Limfjordens økonomiske udvikling, ved Ph.D, Christian Vedel, SDU

”Hvad er i grunden pointen med transport-forbedringer? “

Idéen må være den, at mennesker kommer tættere på hinanden. Og vi tror, at det er fordelagtigt. Men hvor fordelagtigt er det egentlig? 

I 1825 skabte en storm en naturlig kanal gennem Aggertangen og gjorde at Limfjorden kom tættere på resten af verden. 

I foredraget dykker vi ned i historien og ender med et konkret estimeret svar på et stort spørgsmål: Hvad er effekten af infrastruktur på økonomisk udvikling?

En del af historien involverer både mærkværdige ølbrygningsskikke i Thy, Morsø Jernstøberi, Suez- og Panamakanalen, vikingemønter og 24% befolkningstilvækst i ’udkants’-Danmark.”

Undervejs serverer TØF kage og portvin, som det jo passer sig til et historisk foredrag.

Christian Vedel er adjunkt i økonomisk historie ved Syddansk Universitet i Odense og forsker bl.a. i transportens historie gennem maskinlæring.