Konferencer

Medlemsmøde om cykling - med et twist af busser



TØF og TINV inviterer til gratis medlemsmøde om cykling - med et twist af busser

Tirsdag d. 11. september kl. 9 – 12 hos COWI,
Parallelvej 2, 2800 Lyngby


Program:

Kl. 8.30 - 9.00:
Ankomst, morgenkaffe og registrering

Kl. 9.00 - 9.01:
Claus Klitholm fra TØF byder velkommen

Kl. 9.01 - 9.20:
Nye cykelinfrastruktur i København
Præsentation af projekterne Kyssebroen og Cirkelbroen.
Projektleder Jarl Zinn, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Kl. 9.20 - 9.40:
Cykelinfrastruktur og potentialer - et slag på tasken
København har en målsætning om at 50% skal cykle til uddannelse og arbejde. For at nå målet kan man slå på tromme og bruge pisk og gulerod. Vores politikere satser på gulerod, eller som det hedder i jargonen: "asfalt og granit". Illustreret med en række cases gives et bud på cykelstiers, grønne cykelruters og Cykelsuperstiers potentiale til at løfte cykelandelen i modal split.  
Trafikplanlægger Niels Jensen, Cykelsekretariatet, Københavns Kommune

Kl. 9.40 - 10.10:
Regnvejrskøreplaner og stoppestedsværter
Busser og cykler har en stor vejraghængig fællesmængde blandt passagererne, og det er grunden til at regnvejrskøreplanen nu er opfundet. Opfinderne vil fortælle mere om regnvejrskøreplanen, solskinskøreplanen, praktiske og økonomiske udfordringer ved at være dynamisk i forhold til før, hvad siger personalet egentlig til at være afhængige af vejret?
Vi skal også høre om stoppestedsværter; hvad skal de gøre og hvordan hjælper og vejleder de, hvad er deres sproglige stil osv.?
Og til sidst, hvad var det egentlig der gjrode at Nettbuss og Movia efter flere tusinde år med regnvejr i det lille kongerige, satte sig for at skrue op for servicen, sætte sig max i kundens sted og være super empatiske…? 
Projektleder Søren Jacobsen, Movia samt markedschef Joakim Nørholm Vasehus, Nettbuss A/S

Kl. 10.10 - 10.30:
Pause

Kl. 10.30 -10.50:
Når cykeltræning bliver let som en leg
Alle børn i Danmark kan cykle – kan de ikke? Jo, sådan var det en gang, men trods vores stærke cykelkultur er der færre børn, der cykler. Den danske cykelkultur hviler på et naturligt og utvungent forhold til cykling. Cyklistforbundets koncept ’cykelleg’ har i en årrække begejstret børn for cykling gennem en blanding af leg og læring. Kom og hør om det sidste skud på stammen: den mobile cykellegebane, der har taget danske cykelbørn og deres forældre med storm. 
Projektleder Mai-Britt Kristensen, Cyklistforbundet

Kl. 10.50 - 11.20:
Cyklisters rutevalg: Resultater fra Bikeability projektet
Hvor meget længere vil du cykle for at komme på en cykelsti? Cykler du en omvej for at undgå andre cyklister? Er det bedre at cykle ligeud bedre end at dreje om hjørnet? Er der forskel på det cyklister siger de foretrækker og dét de rent faktisk gør?
Oplægget vil - med udgangspunkt i undersøgelser baseret på bl.a. spørgeskemaer og GPS - give svarene.
Projektkoordinator Hans Skov-Petersen, Bikeability Projektet, KU Life

Kl. 11.20 - 11.40:
Transportøkonomisk ”omvendt” enhedspris på cykling
En positiv transportøkonomisk enhedspris er en matematisk umulighed, og hvad gør man så, når man (tror at man) VED, at cykling bidrager positivt til et større transportøkonomisk regnskab? Produktudvikler matematikken?
Der er i hvert fald et behov for yderligere metodeudvikling inden for specielt sundhed og tidsværdier.
Ole Kveiborg vil gennemgå de parametre, der kan regnes på, og tager gerne imod gode ideer til at måle og regne på endnu flere sammenhænge mellem den rugbrødsdrevne transport og sundhedseffekter.
Senior projektchef Ole Kveiborg, COWI

Kl. 11.40 - ...
Farvel og tak for i dag, en handy frokost med mulighed for at tage med eller blive og snakke af, samt ikke mindst lave nye vilde planer..

Praktisk:

Arrangementet er gratis men tilfmelding nødvendig via webformularen i konferencekalenderen http://www.toef.dk/konferencer/

På glædeligt gensyn i TØF.
 




Tilbage til konference-oversigten.
Services:
Mailservice Login Jobmarked
TØF - Amaliegade 33b, 2. sal - 1256 København K - Tlf. +45 77 30 33 00 - Fax +45 33 32 79 38 - email: toef@toef.dk